Jeg gjorde det selv!

Dr. Levine, der er en erfaren børnelæge og mor til to, giver sine bedste råd om, hvordan man opfostrer et selvsikkert og selvhjulpent barn. Hemmeligheden er, at du kan starte tidligere, end du tror!

MØD EKSPERTEN

Dr. Alanna Levine, som er børnelæge og mor til Sophie og Charlie, bor i New York og har både på tv og i trykte medier fortalt om banebrydende nyheder inden for medicin og om forældrerollen mere generelt.

Her i Skandinavien har vi tradition for at give børn friheden til at vokse i et trygt miljø med en hel del uafhængighed. Da Dr. Levines filosofi er helt i tråd med vores egen, ville vi gerne stille hende nogle spørgsmål for at lære mere.

Hvorfor er det så vigtigt at lære at gøre ting selv?

At have tiltro til at kunne gøre noget selv er vigtigt for at blive succesrig som voksen. Det er det, der får mennesker til at turde tage risici og bevæge sig uden for deres komfortzone. Og føles det ikke fantastisk at kunne klare noget helt selv?

Du anbefaler at lære dine børn det i en tidlig alder. Kan du give os et eksempel på, hvordan man begynder med helt små børn?

I 6 måneders alderen vil de fleste børn prøve at få fat i genstande, der er uden for deres rækkevidde. Hvis du ser, at dit barn gerne vil have noget, skal du opmuntre hende til at række ud efter det og få fat i det. Hvis du bare giver det til hende, går hun glip af muligheden for at lære, at hun selv kan gøre det. Næste gang vil hun være mere tilbøjelig til at vente på, at du giver det til hende end til selv at række ud efter det. Hun går også glip af glæden ved at opleve, at hun har evnen til at få fat i det, hun gerne vil have.

X
<p>Dr. Levine holding a baby next to the bed</p>

Hvad siger du til forældre, der bekymrer sig om, at de ikke har den fornødne tålmodighed og er fristet til at give op?

Jeg råder forældrene til at prøve med en lille opgave og se, hvordan det går. Resultatet vil sandsynligvis motivere dem til at fortsætte med at bruge teknikkerne i andre sammenhæng i deres barns liv.

 
X
Baby having bath with the father

Hvordan hjælper det dit barn at lære at være selvhjulpen, efterhånden som det bliver ældre?

Ingen ved, hvordan man gør alt. Hvis børn i en tidlig alder lærer, at de har evnen til at søge og få ny information og tålmodigheden til at blive ved med at prøve, indtil det lykkes, hjælper dem med at blive selvsikre og dygtige unge mennesker.

 
X
Baby boy and his mother having lunch

Hvis du skulle give forældre ét råd om, hvordan de opfostrer et selvsikkert barn, hvad ville det så være?

“Tålmodighed og vedholdenhed betaler sig. Hvis du investerer tiden, når børnene er små, vil gevinsten være enorm.”

Dr. Alanna Levine med børnene Sophie og Charlie.

Dr. Levine har været medlem af bestyrelsen for American Academy of Pediatrics’ Råd om kommunikation og medier og kender AAP's politikker særdeles godt.

Læs hele interviewet i vores Brand Magazine på: