At blive mor

Af: Ingrid Holm. Artiklen blev offentliggjort første gang i Stokkes Kollektionskatalog 2015.

Jeg husker tydeligt, da man lagde James i mine arme første gang. Jeg så på ham med ærefrygt. Dette lille rynkede væsen var min førstefødte søn. 

IMAGE_Becoming-a-mother_Article_01

Ingrid Holm arbejder som Communications Consultant hos Varier Furniture. Hun bor i Oslo i Norge sammen med sin kæreste John og deres lille søn James.

IMAGE_Becoming-a-mother_Article_02

Jeg blev ikke rigtig mor den dag, James blev født. Det blev jeg først de lange søvnløse nætter, jeg sad i min seng og vuggede ham i søvn i mine arme. Jeg blev mor de dage, hvor han nægtede at falde i søvn, og jeg gik rundt med ham i en bæresele hele dagen.

"Jeg følte mig som en søvnløs robot, og jeg har aldrig følt mig mere levende."

IMAGE_Becoming-a-mother_Article_03

IMAGE_Becoming-a-mother_Article_04

Jeg blev mor den nat, jeg lagde ham i barnevognen kl. 23 og gik rundt i nabolaget i mørket iført pyjamas og en frakke vel vidende, at det var det eneste, der ville få ham til at fald i søvn. Heldigvis er det at have et barn ikke kun søvnløse nætter og snavsede bleer.
For hver måned, der går, bliver James mere selvstændig. Han vokser så hurtigt og er blevet til det sjoveste og mest fantastiske lille menneske. Han starter hver morgen med et strålende smil og sparker og vifter med armene. Han er en tro kopi af sin far. De har samme særheder og ansigtsudtryk. Det er forbløffende og fantastisk.

IMAGE_Becoming-a-mother_Article_05

IMAGE_Becoming-a-mother_Article_06

"James er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Kærligheden har listet sig ind på mig - mere og mere for hver dag."

 

Søg på Stokke.com hjemmesiden for dit land eller kontakt din lokale forhandler for at finde ud af, om det ønskede produkt findes.

May 2016