Min søn og mig

Af: Nick Bilmes.

Artiklen blev offentliggjort første gang i Stokkes Kollektionskatalog 2015.

Vi moderne mænd forventes at være godt forberedt på at blive fædre. Dygtige til at håndtere en pakke vådservietter. I stand til at skelne mellem vores barns gråd på grund af sult eller på grund af en våd ble. Så lad mig fortælle jer, at det kommer ikke helt af sig selv, i hvert fald ikke for denne her far. Det kommer ved at lære dit barn at kende.

 

 

Me-and-my-son_01

Nick Bilmes har de sidste 15 år været kreativ medarbejder inden for radio/tv, mode, magasiner, design og reklame. Han bor i Oslo i Norge med sin søn Isak og Isaks mor Katrine.
 

 

Selvfølgelig er det dejligt at kunne dele hele oplevelsen med sin partner. Mærke de første små spark, være med til fødselsforberedelse og naturligvis yde sin indsats ved fødslen, uanset hvor utilstrækkelig eller skyldig det får dig til at føle. Men lad os se det i øjnene venner. Her handler alt sammen om mor og barn, og sådan skal det være.

Me-and-my-son_02

Me-and-my-son_03

Det, der venter, er noget helt andet. Hvad er alt det der med kontakt med dit barn? For Isak og mig handler det om at dele de ting, som gør mig til den, jeg er. At gøre de ting, jeg elsker, sammen med ham. Øjeblikke, hvor det kun er ham og mig. Jeg bestemmer, hvad vi skal lave, og han deltager. Det handler om at skabe et sprog mellem os med smil, fnisen eller hans første ord. Og ja, fædre fniser også.

En opskrift på ægte glæde

Fra det øjeblik, vi kom hjem sammen, er Isak blevet et permanent medlem af køkkenstaben. Jeg elsker at lave mad og gør det mindst en gang om dagen. Jeg kan lide tanken, at det er min skyld, at Isak nægter at spise nogen form for færdigretter. Han vil ganske enkelt ikke røre det.

 

 

"For Isak og mig handler det om at dele de ting, der gør mig til den, jeg er."

 

 

Me-and-my-son_04

Jeg er sikker på, at hans kærlighed til mad og dufte er vokset, fordi han har siddet i en bæresele på min mave, når jeg har lavet mad. Hans første ord ud over standard repertoiret var “ost” efterfulgt af “æble”, “pære” og “peber” - måske starten på en vindende opskrift.

Noget andet, vi elsker, er at danse til diskomusik fra 70'erne. Vores stemmer kan ofte høres i hele nabolaget søndag eftermiddag, når frokosten bobler i gryderne. Vores kroppe bevæger sig som én med vrikkende hofter og piruetter. En smule muskatnød og lidt mere Boney M. Sikkert en god ting, at der ikke er publikum på.

 

Me-and-my-son_05

 

Efter halvandet år som far kender jeg min søn, og han kender mig, og i morgen kender vi hinanden lidt bedre.

 

Tip! 

En bæresele er ideel til madlavning og til dans med dit barn.

 

Me-and-my-son_06

 

 

Læs mere her

June 2016