Kreativ leg

Af: Elen Kristvik

Alexandra Robinot Bodd (34) og Mira Kahns (31) projekt handler om at være kreativ med sine børn. De to iværksættere er unge mødre, som ønskede at få deres egne børn væk fra fjernsyn og computere.

De kombinerer forældrerollen med etableringen af Kreakid – et abonnement på en æske fyldt med kreative projekter til børn, som forældre kan få tilsendt en gang om måneden. Deres mål er at hjælpe forældre med at skabe kvalitetstid sammen med deres børn, samtidig med at barnet udvikles via kreativitet.

 

KreaKid_1

HVORDAN KAN KREATIVITET HJÆLPE FAMILIER MED AT VÆRE SAMMEN?

ALEX: Det er spændende at skabe noget sammen med dit barn, hvor du bruger dine hænder og ikke helt ved, hvad resultatet bliver. At sidde ned omkring køkkenbordet og være kreative sammen er en fornøjelse for hele familien.

MIRA: Det er sjovt at skabe noget med ting, som du kan røre ved og føle på. Vi lever i en hektisk tid, og et tv eller en iPad er en nem løsning til underholdning af dit barn. Ved at gøre det nemt for børn at bruge deres hænder, hjerne og fantasi lærer og udvikler de sig via leg. Men det er vigtigt, at forældrene også bidrager og deltager.

"Ved at gøre det nemt for børn at bruge deres hænder, hjerne og fantasi lærer og udvikler de sig via leg."

KreaKid_2

KreaKid_3

HVILKE UDFORDRINGER STÅR I OVERFOR SOM IVÆRKSÆTTERE, SAMTIDIG MED AT I HAR SMÅ BØRN?

ALEX: Vi er meget stolte af at være kvindelige iværksættere. Der er desværre ikke ret mange af os. Jeg er stolt af, at jeg kan skabe balance mellem mit arbejde og mit familieliv. Det er dejligt at få mulighed for at afprøve forskellige Kreakid projekter med mine tre børn. De har en alder, hvor kreativitet er nøglen til udvikling. Og hvis mit lille testpanel nyder projekterne, ved vi, at vi er på rette spor. Der har været mange sene aftener, men det er det hele værd at skabe og opbygge dit eget helt fra bunden.

MIRA: Der er kun os to, så vi påtager os alle rollerne inden for administration, marketing, salg og logistik. Min baggrund er marketing, men det kræver meget mere at drive en virksomhed. Vi lærer hen ad vejen. På en måde uddanner vi os selv som fotografer, designere, tekstforfattere og alle de andre roller, der kræves hen ad vejen.

KreaKid_4

HAR I NOGEN TIP TIL SPIRENDE IVÆRKSÆTTERE?

MIRA: Gå bare i gang! Man behøver ikke at sige sit job op, men kan starte i det små. Afprøv din idé på potentielle kunder. Hvis de kan lide den, ved du, at du har fat i noget af det rigtige. Sæt ikke hus og hjem på spil - vær fornuftig og realistisk. 

ALEX: Gør det, du virkelig føler noget for. Da vi indså, hvor vigtig kreativitet er for et barns udvikling, besluttede vi at starte en virksomhed, som hjælper familier med at være kreative.

KreaKid_5

KreaKid_6

"Vi er meget stolte af at være kvindelige iværksættere. Der er desværre ikke ret mange af os."

KreaKid_7

Hvad er Kreakid?

En Kreakid æske bliver leveret til dig derhjemme en gang om måneden. Den er velegnet til børn mellem tre og otte år. Den består af tre projekter/eksperimenter og indeholder alle de materialer, du skal bruge for at skabe, lege og udforske. Når projektet er færdigt, har barnet et stykke legetøj at lege med. Målet er at hjælpe børn med at udvikle deres motorik ved at bruge deres hænder til at klippe, klistre og blande materialer og at lære at forstå tal, former og geometri. De skal også kunne ræsonnere og lære, hvordan man samarbejder. Projekterne er tilpasset undervisningsplanerne i børnehaven, 0. og 1. klasse.

 

For hver æske, der sælges, donerer Kreakid et projekt til flygtninge via organisationen Red Barnet.

”Selvom vi er en lille virksomhed, vil vi gerne give noget tilbage til vores samfund”.

 
 

KreaKid_8

 
Dette interview er ikke blevet gennemført med henblik på reklame. Stokke støtter iværksættere, som udlever deres drøm om at gøre børns liv bedre.

October 2016