Vores historie

Fra fremstilling af møbler til dit hjem til fremstilling af produkter, der gør samværet mellem børn og forældre endnu bedre.

Vi startede vores arbejde med design og innovation for mere end firs år siden i 1932, og vi fortsætter ufortrødent. Stokkes værdier er dybt forankret i vores skandinaviske rødder og vores ønske om at levere kvalitet og godt håndværk. Vores prisvindende kollektion er kendt i hele verden for sine fremragende løsninger til børn. I over firs år har vi kombineret vores kærlighed til design med den nyeste teknologi for at skabe smukke produkter, som bringer dig og din baby tættere på hinanden ...til enhver tid.

   

 

1932
Begyndelsen

Our-history_1932.jpg

Our-history_1932_StokkeFamily.jpg

Stokke blev grundlagt af Georg Stokke i Sunnmørsalpene i Norge som en virksomhed, der specialiserede sig i design og produktion af møbler af høj kvalitet. Det var starten på en familietradition baseret på godt håndværk og kvalitetsdesign, hvor tre generationer har medvirket og introduceret unikt skandinavisk design til familier i hele verden.

Stokke var en af de første møbelproducenter, der ansatte kvinder og interne designere her i Norge. Stokkes tidlige møbeldesign findes stadig og betragtes af designorienterede forbrugere i Skandinavien som retrofund, der sælges til høje priser.

 

1950/60
Ekspansion

Our-history_1950_historic

Our-history_1950_Swing-star

I 1950'erne og 60'erne oplevede Stokke enorm vækst, da virksomheden begyndte at arbejde med forhandlere både i Norge og i udlandet. I denne periode var Stokke allerede begyndt at producere innovative møbler til den moderne stue, herunder den revolutionerende Swing Star stol i 1965. Denne unikke stol havde flere indstillinger og kunne dreje 360 grader, så brugeren oplevede en ny slags komfort. Den blev hurtigt et topsælgende hit og starten på flere innovative produkter.

 

1972
En ny æra

Our-history_1972_peter.jpg

Our-history_1972_modernFamily.jpg

1972 blev starten på en ny æra for Stokke, som kom til at forme virksomhedens fremtid og fokus. Det år lancerede Stokke sit første produkt til børn - den geniale Tripp Trapp® stol skabt af den norske designer Peter Opsvik. Den ikoniske stol kunne noget helt nyt, idet den gav børn deres egen ergonomiske stol, som kunne vokse med dem. Den gjorde det muligt for børn at sidde sammen med familien ved spisebordet og dermed øge kontakt og samvær. Dens tidløse design, kvalitet og funktionalitet har medvirket til salget af 10 mio. stole i hele verden. Tripp Trapp® forbliver lige så relevant og innovativ i dag, som den var for mere end fyrre år siden.

 

1999
Nye former i børneværelset

Our-history_1999_oval.jpg

Our-history_1999_insetting.jpg

Stokke lancerede Stokke® Sleepi som et led i udviklingen af møbelkollektionen til børn. Den ovale seng var anderledes end den almindelige firkantede seng, som var normen dengang. Ud over de bløde former og den redelignende form kunne Stokke® Sleepi tilpasses og vokse helt ligesom barnet. Dengang ligesom i dag var den smart og bæredygtig og fremstillet af europæisk bøgetræ som en garanti for kvalitet og holdbarhed. Stokke® Sleepi er ganske enkelt flot, et udtryk for skandinavisk designs enkle elegance og stadig et hit hos kunderne.

 

 

2003
Innovation fra Stokke inden for barnevogne

Our-history_2003_xploryOriginal.jpg

Our-history_2003_xploryModern.jpg

Stokke revolutionerede barnevognskategorien med lanceringen af Stokke® Xplory®, hvor man introducerede konceptet, at barnet sad højere og med ansigtet vendt mod forældrene. Stokke® Xplory® var den første barnevogn af sin art og ændrede billedet totalt. Folk havde aldrig set nogen lignende og vidste ikke helt, hvad de skulle mene om formen, men den ikoniske form var en naturlig følge af funktionen. Designet, der giver mulighed for højdejustering, bringer barnet tættere på forældrene. I dag er det vores signaturbarnevogn og en af de få, der kan genkendes på silhuetten alene.

 

2006
Stokke fokuserer kun på produkter til børn

Our-history_2006.jpg

Indtil 2006 producerede Stokke en møbelserie, der bestod af stole og kontormøbler med fokus på ergonomiske løsninger og komfort. Efter succesen med Tripp Trapp®, Stokke® Sleepi og Stokke® Xplory® skiftede Stokke i 2006 fra at være en møbelproducent til en virksomhed, der kun fokuserede på kvalitetsdesign til børn. Møbeldelen blev adskilt fra Stokke, som vi kender det i dag, og etableret som særskilte virksomheder. Stokke blev en virksomhed, der alene fokuserer på børnemøbler og udstyr inden for kategorierne højstole, barnevogne og børneværelser.

 

2016
Fremtidsudsigter

Our-history_2016_circle.jpg

I dag har Stokke en unik position som en innovativ skandinavisk virksomhed, der tilbyder en komplet kollektion af kvalitetsprodukter til børn, og som afspejler det skandinaviske design, når det er bedst. Vi har forhandlere i mere end 80 lande, og vores fokus er fortsat udviklingen af smukke og funktionelle kvalitetsprodukter til børn.

Alt, hvad vi gør, er baseret på vores tradition for god kvalitet. Selvom vi har forandret os og er vokset gennem årene, forbliver én ting uændret - vores designere glemmer aldrig det allervigtigste, nemlig at fremme familiesamvær og at gøre hver dag til en række af værdifulde øjeblikke, som du aldrig glemmer.

Oversigt over produktlanceringer

 

1972 Tripp Trapp®

1999 Stokke® Sleepiseng

2001 Stokke® Careskiftebord

2003 Stokke® Xplory® barnevogn

2012 Stokke® MyCarrier bæresele

2012 Stokke® Scoot barnevogn

2012 Stokke® Crusi barnevogn

2013 Stokke® Flexi Bath® babybad

2014 Stokke® Steps stol

2014 Stokke® Trailz barnevogn

2015 Stokke® Homebørneværelsesmøbler

 
     

 

Læs mere om vores designfilosofi Se de seneste nyheder

June 2016