Stokke AS

 


Stokke AS blev grundlagt i Ålesund på Norges vestkyst i 1932 og ledes i dag af CEO, Anton van de Putte. Stokke leverer luksus børnemøbler og udstyr inden for markedssegmenterne højstole, barnevogne, babylifte, tekstiler og børneværelser globalt.


Historie
Stokke startede med at producere bussæder og møbler til voksne, da virksomheden blev etableret i 1932. Vores kollektion bestod af lænestole, ergonomiske siddeløsninger og systemer til hjemmekontoret. Det første produkt til børn blev lanceret i 1972 - den ikoniske Tripp Trapp® stol designet af Peter Opsvik. Sidst i 1990'erne blev børnekollektionen udvidet til at omfatte et børneværelsessystem, som kunne vokse med barnet. Vores første barnevogn blev lanceret i 2003 – den innovative Stokke® Xplory®, der introducerede branchen for konceptet med, at barnet sad højt med ansigtet vendt mod forælderen.

Siden 2006 har Stokke udelukkende fokuseret på luksus børnemøbler og udstyr inden for markedssegmenterne højstole, barnevogne, babylifte, tekstiler og børneværelser.  I dag fortsætter Stokke sin tradition med at designe smarte, bæredygtige produkter, som fremmer kontakt og et sundt miljø for en hel ny generation af børn og deres familier. 


Filosofi
Mere end fyrre år efter lanceringen af Tripp Trapp® er Stokkes filosofi fortsat baseret på kernekonceptet - at designe produkter, der er i barnets bedste interesse. Alle vores produkter er designet med henblik på at fremme barnets udvikling og styrke båndet mellem forældre og børn. Stokke prioriterer barnets behov højest, fra vores høje barnevogne, hvor barnet sidder vendt mod forældrene, til vores prisvindende, ergonomiske bæreseler og alsidige sortiment af justerbare siddeløsninger.  

Stokke ved, at det er meget vigtigt, at børn har tæt kontakt med deres familie for at føle sig trygge og sikre. Det er derfor, vores koncept med "højere er bedre" og "ansigtet mod forældrene" bruges til så mange af vores produkter.  Det fremmer øjenkontakt og interaktion mellem forældre og barn. 


Design
Vores menneskefokuserede design sikrer funktionalitet, exceptionel ergonomi og uovertruffen komfort. En sofistikeret konstruktion sikrer skræddersyede tekniske løsninger, som er integreret i vores produkter. Alle vores produkter er udviklet, så de passer til enhver indretning med et tidløst design, så de aldrig går af mode.


Ejerskab
Stokke blev etableret i den lille kystby Ålesund i Norge i 1932.
3 generationer af Stokke familien har ejet og drevet virksomheden indtil starten af 2014. Virksomheden er i dag ejet af NXMH, et investeringsselskab baseret i Belgien, der er 100 % ejet af BY NXC i Sydkorea. NXC er den største aktionær i NEXON Corporation.


Distribution
Stokke kollektionen distribueres til hele verden under Stokke® varemærket via udvalgte specialbutikker i over 50 lande.