Han sætter stadigvæk standarden

Peter Opsvik sidder ikke stille, og det mener han heller ikke, at du skal gøre. I en verden, der bliver stadig mere stillesiddende, skal vi bevæge os mere.

Han har designet siden 1959. Han er et ikon og en meget innovativ mand.
Han spiller jazz og maler, deltager i kampagner for miljøet og designer nogle af de mest innovative og tidløse møbler på markedet.

Mød designeren, som har sat en ny siddestandard.

FILOSOFIEN BAG DESIGNET

Livet omkring bordet

Tripp Trapp® designerens inspiration kom fra at iagttage sønnen Tor, der var vokset ud af sin traditionelle højstol, men stadig var alt for lille til en voksen stol. Tripp Trapp® stolen revolutionerede barnestolskonceptet tilbage i 1972, da den blev lanceret. Den er designet til at passe til højden på dit spisebord, så dit barn kan deltage i familiens sociale liv til måltiderne og ved andre lejligheder. Stolen har en unik højde og dybde justering, så den passer til enhver alder og størrelse og giver den nødvendige ergonomiske støtte. 

BEVÆGELSESFRIHED

Bringer "gulvet" op til dit barn.

Det er tanken bag, der gør Peter Opsviks design tidløst. Muligheden for at skifte stilling er en forudsætning for at sidde behageligt: Efter et stykke tid er den bedste siddestilling - den næste. Gulvet giver børn friheden til at undersøge og bevæge sig, hvilket er det naturlige for dem. Det er her, de lærer balance, koordinering og helt bogstaveligt får fodfæste. Det var en af drivkræfterne bag Tripp Trapp® stolen - at bringe gulvet op til barnet, hvilket smart nok er lykkedes med fodstøtten. Tripp Trapp® stolen løser de funktionelle udfordringer. Med sit tidløse og ukonventionelle design, er den blevet et ikon.

X
Behind the story of the author of Tripp Trapp® high chair
Fra arkiverne: Rejs tilbage i tiden til 1972, da Peter Opsvik introducerede verden for den ikoniske Tripp Trapp® stol og hans originale filosofi om bevægelsesfrihed.
“Jeg er en stor tilhænger af ‘livet omkring spisebordet’, hvor børn og voksne kan interagere.”
Peter Opsvik
UDVIKLING AF SOCIAL KOMPETENCER

En plads ved bordet

Hans ambition, da han designede Tripp Trapp® stolen i 1972, var at lave en stol, så alle kunne sidde omkring bordet uanset alder. Ved at reducere højdeforskellen mellem små børn og deres forældre og give dem mulighed for at sidde sammen i øjenhøjde, ville det være lettere at interagere og gøre livet omkring bordet hyggeligere.

“At vide, at Tripp Trapp® har løftet mange børn op på et højere niveau, er en dejlig følelse!”

Peter Opsvik

NORMBRYDER

Ukonventionel og anerkendt

Peter Opsviks vigtigste bidrag til møbeldesign har været udviklingen af stole, som inspirerer brugerne til at bevæge sig og skifte stilling, når de sidder.

Nogle af hans design ligner mere kunstværk end møbler, men lad dig ikke narre, de er yderst behagelige og har alle det formål at bryde normen med at sidde i samme stilling. Denne ikoniske norske designer har lavet mange værker, herunder nogle af vores tids mest anerkendte design.

Hans stole alene omfatter Garden (en del af Globe Concept, Moment), HÅG Capisco (Flokk), Balans Variabel (Varier) og Nomi (Evomove). Vores favorit, Tripp Trapp®, er endda med på den permanente udstilling i MOMA i New York, Design Museum og Victoria and Albert i London samt Vitra Museum i Tyskland.

Tripp Trapp® – Stolen, der vokser med barnet.